De mange sommerhuse på Bornholm er ofte beliggende i en kort afstand til skov, by og de mange dejlige strande på Bornholm. Nyd et weekendophold, en kort miniferie eller et længere ophold i et af de mange attraktive sommerhuse på Bornholm, og øen danner den perfekte ramme om en skøn ferie, for hele familien.
Med så mange seværdigheder at vælge mellem, vil nedenstående udelukkende være et ringe udpluk af de mange oplevelser Bornholm byder på. Øen er kendt for sine klipper og kuperede terræn, og ved Almindingen kan I bese øens største skov, samt tårnet Rytterknægten, der med sine 162 meter regnes for øens højeste punkt.
En ferie på Bornholm byder på masser af muligheder for at være aktive sammen. Det gode og udbyggede cykelvejnet gør det nemt at komme øen rundt på cykel, og hos Velkomstcenter Bornholm og flere af de lokale turistbureauer kan I få råd og vejledning til netop de ruter der passer jeres familie.
Det er ikke for ingenting Bornholm er kendt som ”Solkinsøen”, og når det gode vejr kombineres med kridhvide sandstrande og Østersøens klare vand, er der lagt op til en badeferie for hele familien.
Tag roligt børnene med på ferie til Solskinsøen. Udover de mange, dejlige strande og den unikke natur byder øen også på et væld af oplevelser og attraktioner, målrettet familiens yngste.
Intet sted i landet finder I samme mængde naturoplevelse, set i forhold til arealet, som på Bornholm. Et godt sted at starte, i forhold til at få det fulde udbytte af de mange, unikke naturoplevelser, er i NaturBornholm Centeret i Aakirkeby.
Bornholms Amt og kommuner har, de sidste 30 år, investeret store summer i et godt netværk af cykelveje og stier. Det er nemt at komme rundt på øen, og det er heller ikke noget problem at cykle med børn, da det kun er få steder man behøver blande sig med biler og anden trafik.
Ved Bornholms Middelaldercenter har gæsterne mulighed for at opleve den autentiske middelalderstemning. Lad familien få en anderledes og skøn dag, tæt på fortidens historiske vingesus. Her kan børnene leg blandt de mange flotte bygningsværker og den store forhistoriske fortælling.
Ingen ferie på Bornholm uden en tur på et af øens mange røgerier, og de findes stort set overalt. Et af de største er Nordbornholms Røgeri ved Allinge, smukt beliggende ved klipperne, med udsigt over Østersøen og en historie der strækker sig helt tilbage til det forrige århundrede.